Solutions Konsulent (monday.com)
Vil du arbejde med et af markedets førende samarbejdsværktøjer? Hos Aety søger vi en Solutions Konsulent, der brænder for at hjælpe kunder med at få maksimal værdi ud af monday.com!
Om rollen
Hos Aety leder vi efter en nysgerrig, relationsstærk og tekniske dygtig konsulent, der har lyst til at specialisere sig i monday.com og gøre en forskel for vores kunder. Som Solutions Konsulent bliver du bindeleddet mellem kundernes behov og de mange muligheder, platformen rummer. Du får en varieret hverdag, hvor du rådgiver, designer løsninger og følger kunderne hele vejen – fra de første idéer til implementering og løbende videreudvikling.
I din rolle som Solutions Konsulent vil du blandt andet:
- Rådgive og inspirere kunder til at bruge monday.com optimalt
- Facilitere workshops og afdække kundens behov
- Bygge og tilpasse monday.com-løsninger, så de passer til kundens hverdag
- Undervise brugere og sikre, at alle føler sig godt klædt på
- Bidrage til, at løsningerne bliver forankret og skaber værdi
Du behøver ikke kunne det hele, men vi forestiller os, at du har noget af følgende med dig:
- Erfaring med monday.com eller lignende digitale værktøjer eller er nysgerrig på at lære det
- Kan sætte dig ind i kundens udfordringer og omsætte dem til smarte løsninger
- Er god til at formidle og har lyst til at undervise andre
- Trives med at samarbejde og tage ansvar – både alene og sammen med kolleger
- Er struktureret, hjælpsom og god til at tale med mennesker
Dine kommende kollegaer siger, at du vil trives, hvis du:
- Har erfaring fra en konsulentrolle, hvor du har arbejdet med kravspecifikation, design og implementering af IT-løsninger
- Trives i dialogen med kunder og motiveres af at skabe værdi og langvarige relationer
- Kan udfordre kundens ønsker og rådgive om best practice
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik, også når der er mange bolde i luften
- Er en stærk kommunikator, der gør komplekse ting simple
- Er nysgerrig, hjælpsom og en teamplayer – både internt og eksternt
Og hvorfor så blive en del af Aety?
- Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med dygtige og engagerede kolleger
- Du får mulighed for at udvikle dig løbende – både fagligt og personligt
- Du får stor frihed i opgaveløsningen og ansvar fra dag ét
- Du får indflydelse på din hverdag i en flad organisationsstruktur
- Du arbejder med fleksible arbejdstider, der tilpasses livet omkring arbejdet
- Du er dækket af sundheds- og tandforsikring samt pensionsordning
- Du bliver en del af et team, der fejrer succeserne sammen
- Du tilbydes kurser, certificeringer og andre udviklingsmuligheder
- Du bliver en del af både faglige og sociale arrangementer, med plads til både læring og hygge
- Du kan se frem til god kaffe, kolde drikke og snacks all day
Kort om os
Aety blev stiftet i 2016 med visionen om at gøre samarbejde smartere gennem teknologi. Med hovedkontor i København og en afdeling i Aarhus, er vi i dag blandt Nordens førende leverandører af løsninger inden for projektstyring og samarbejdsværktøjer – og monday.com er værktøj der bliver mere og mere populært. Hos os tror vi på, at teknologien er rygraden – men mennesket er fundamentet for succes. Der plads til både faglighed, nysgerrighed og et godt grin.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
- Department
- Solutions
- Lokationer
- København kontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
København kontor
Om Aety
Aety er et konsulenthus og din dedikerede teknologipartner – en full-service shop, der styrker samarbejdet både internt i teams og på tværs af organisationen med best-in-class IT-løsninger.
Fra begyndelsen har Aetys mål været at løse forretningsmæssige udfordringer ved at bruge teknologi som rygraden, men mennesket som fundamentet for succes. I dag er vi det førende konsulenthus i Norden inden for Atlassian-produkter, monday.com og Miro.